Scrollbar rykker designet

25. oktober 2010

Når man har en kort hjemmeside vil man ikke få vis scrollbaren til højre. Næste side kan så være længere og så dukker den frem, med det resultat at designet flytter sig 10 pixels til venstre. Ikke særlig pænt at se på. En måde at løse problemet kan være følgende tilføjelse til CSS stylesheet:
/*tvinger sidebar frem*/
html {
position:relative;
height: 100%;
margin-bottom: 1px;
overflow-y: scroll;
}
Det virker i de nyeste browsere og man undgĂĄr at designet hopper frem og tilbage

Søgemaskineoptimering – SEO

22. juni 2010

Jævnligt kigger jeg lige om jeg kommer frem i søgeresultaterne for ordet webdesign – et ord der giver ca 44,2 millioner hits.

Det gør jeg ikke!

Jeg har forsøgt at finde ud af, hvad jeg kan gøre bedre og har kigget pĂĄ forbedringer af forskellig slags, bl.a. bruger jeg senSEO til at tjekke siderne. Jeg “scorer” 81 af 100 mulige mens nummer 1 pĂĄ webdesign “scorer” 77 af 100. Metatags lader ikke til at være særligt forskellige. Alligevel er der denne kæmpe forskel.

At blive fundet eller ikke at blive fundet!

Forbedringsmuligheder er at huske ogsĂĄ at bruge H2 og H3 tags, altid huske at give billederne et alt tag, domaine skal indeholde alle keywords, som er en del af websidens overordnede design, som man har en vis tendens til at springe over. Til slut skal amn bruge lower-case bogstaver i stien. Hm. SĂĄ er det bare om at komme igang.

Duplicate content

16. juni 2010

Man kan ind imellem komme ud pĂĄ en kæmpe omvej – uden ar være helt klar over det. Jeg checkede mine hjemmesider med et program der fremstillede et Sitemap. PĂĄ nogle af mine sider fortalte programmet mig, at der var Duplicate content. Da Google ikke er interesseret i at man misbruger indhold, prøvede jeg at lede efter “fejlen”. Fik lokaliseret den til en kode der laver paginering. For sĂĄ noget senere at læse at det var Google da kloge nok til at gennemskue ikke var “duplicate content”. SĂĄ check pĂĄ Googles Webmasterværktøjer om der pĂĄ din side er noget galt, inden du arbejder dig ned i et problem der mĂĄske slet ikke er der.

Ny blog baseret pĂĄ WordPress

10. juni 2010

Opgaven: at opbygge et design via WordPress,  der ligner et etableret design. Så 3 kolonner: 1 sidebar til venstre med navigation for bloggen, content kolonne og til slut en sidebar til venstre med søgning og reklamer. Endnu er der en statisk topmenu. Headeren indeholder også branding. Det var så oplægget at siden skulle bygges op så den lignede hovedsiden. Resultatet kan ses her: http://www.allergiskhverdag.dk/randis-allergi-blog/

Der er mange divs stadig, men pĂĄ den anden side kan det være svært at undgĂĄ, nĂĄr man samtidig gerne vil kunne styre alle detaljerne med CSS. Meget af CSS koden stammer stadig fra den oprindelige WordPress style.css – er markeret nederst i CSS stylesheetet. Men der er nu ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken.

Wastegeneration

4. juni 2010

Har lagt en ny WordPress blog ud – Wastegeneration. Det er interessant, at se hvad man kan opnĂĄ med meget fĂĄ ændringer af den originale CSS fil til WordPress. Et af de næste mĂĄl mĂĄ være at finde ud af hvor minimalistisk man kan gøre designet. Det er spændende at se hvor fĂĄ DIV tags og CSS styles det er nødvendigt at skulle bruge for at fĂĄr siden til at fremsĂĄ funktionelt og læsbar. Wastegeneration

HTML – validering

3. juni 2010

Jeg har brugt mange timer på at finde og rette en del småfejl i koden til allergiskhverdag.dk.  Når jeg ser på gode råd i forbindelse med placering i søgemaskiner kan netop dårlig HTML kode være med til at holde siden nede i søgemaskinerne. Samtidig var det en god øvelse i at finde ud af hvad der kan være med til at forstå sammenhængen i en del af koden. Set i lyset af at kravene for fortolkning af koden bliver mere snæver fremover er det nok en god investering.

Tag en beslutning

14. maj 2010

Det er et hyppigt tilbagevendende problem: At opgaven udvides i smĂĄ bidder. For nogen opgaver er det ikke noget større problem. De fleste kan godt forstĂĄ, nĂĄr man siger, at det ligger ud over hvad den oprindelige aftale lød pĂĄ, sĂĄ kan de godt se at de mĂĄ betale det ekstra for at fĂĄ løst opgaven, med den ekstra feature. Men der er ekstremer imellem, som slet ikke lytter til hvad man siger/skriver og hvor det tydeligt mærkes at man skal presses. Vi er mange om budet, sĂĄ det er muligt at finde andre, der vil løse opgaven til en god pris – antydes det – selv om det selvfølgelig ikke siges højt. Jeg har valgt en model, hvor jeg siger til kunden, at jeg vil gerne komme med et uforpligtende oplæg, sĂĄ vi kan se om det kommer i nærheden af, hvad kunden ønsker, og sĂĄ fastsætter jeg en pris for det arbejde. I den proces kan jeg ogsĂĄ hurtigt selv fornemme, om jeg vil kunne løse opgaven tilfredsstillende. Her er det sĂĄ vigtigt, nĂĄr man har evalueret opgaven og sat rammerne for den, at man overfor kunden siger til eller fra. Nogen gange kan det være teknologi der er omdrejningspunktet andre gange er det design. Men det er vigtigt at bestemme sig og slĂĄ til eller melde ud at man ikke kan løse opgaven.

Et godt webdesign – essay

24. februar 2010

Det er ikke altid til at se, hvad der er godt webdesign. Noget er iøjnefaldende, men er det godt? Andet er kedeligt – men det kan være en meget informativ hjemmeside. Hvad er det, der afgør, om det er et godt webdesign? “Her og nu effekten” – “wow effekten ” – “blærerøvseffekten”, det kan alt sammen være udmærket, men hvis hjemmesiden ikke klart adskiller sig fra dine konkurrenter, hvis ikke hjemmesiden rammer din profil, sĂĄ stĂĄr du tilbage med et flot webdsign, der kun kan skuffe dine kunder, nĂĄr de møder dig – der kan være alt for langt mellem hjemmesidens udtryk og virkeligheden. Fordi de signaler du sender med dit webdesign, ikke stemmer overens med den vare du sælger. Samtidig har du mĂĄske valgt et design, der giver indtryk af, at du er en del af en større kæde – fordi dit design rummer de samme 5 FLASH elementer, som dine konkurrenter ogsĂĄ anvender. Dermed kan kunden ligesĂĄ godt vælge din konkurrent som dig. Hjemmesiden hjælper ikke kunden til netop at vælge dig, fordi designet ligner de andres. SĂĄ et godt webdesign bliver skabt af flere elementer. Dit budskab, din egen profil, dit engagement og livet pĂĄ hjemmesiden.

clickTAG

17. februar 2010

I forbindelse med løsningen af en opgave der indebar at jeg skulle kunne tælle klik-igennem (click-through) fra et Flash-banner stødte jeg ind i en besynderlig begrænsning. Det lader til at man kun kan tælle klik-igennem ved at bruge Flash versioner omkring og før version 8 og Actionscript2(AS2) . Actionscript3(AS3) er som bekendt en helt anden kode end AS2. Søgninger pĂĄ nettet gav det resultat at det var helt rigtigt – reklamebureauer ønsker tilsyneladende den gamle kendte teknologi. Men der er heldigvis en række mennesker derude der alligevel kan finde ud af at at kode sĂĄ de forskellige adservere kan tælle ogsĂĄ nye Flashbannere. Resultatet af mine søgninger var spændende – et debatindlæg pĂĄ en amerikansk side:

http://www.flashmagazine.com/news/detail/solving_clicktag_in_flash9/

Her bliver problemet lige gennemgĂĄet og der bliver foreslĂĄet en løsning – som jeg desværre ikke kunne fĂĄ til at fungere. Men sĂĄ er der heldigvis flashforum.dk og her lykkedes det at finde en løsning der kunne fĂĄ tælleren til at køre. Der var desuden en henvisnig til en hjemmeside hvor man kan teste sine scripts om de nu fungerer som de skal.

http://flashforum.dk/forum/actionscript/actionscript-3/re-writing-rootclicktag-til-as3

En skuffende oplevelse er det at søge efter clickTAG på Adobes Flash hjemmesider.

Hjemmeside – en af flere

9. februar 2010

Jeg har lavet hjemmesiden til larshenriksen.dk. Udgangspunktet var et webdesign, der ikke skulle bruge scroll. Samtidig var det et krav fra kunden, at webdesignet skulle bygges op om tre elementer: Navigation, indhold og fakta.

Som det fremgĂĄr af hjemmessiden stiller det krav til kunden om ikke at skrive for megen tekst og dernæst ikke at have voldsomt mange indholdspunkter. Selv ved grundig redigering af teksterne, blev enkelte af disse alligevel for lange og kom uden for rammerne. Løsningen pĂĄ problemet blev et “accordion” en harmonika, hvor underpunkterne kaldes frem via link i overskrifterne (AJAX – javascript).